Onmondo forretningsbetingelser
Version 2.12 af 12. maj 2015
§ 1 - Anvendelsesområde
Enhver aftale indgået mellem Onmondo A/S (herefter Onmondo) og kunden (herefter Kunden) er underlagt nærværende forretningsbetingelser. Enhver fravigelse af forretningsbetingelserne skal være udarbejdet skriftligt og bekræftet skriftligt af begge parter.
Onmondo er berettiget til at ændre sine forretningsbetingelser med 14 dages varsel.
Kunden er forpligtet til, senest 14 dage efter ændringen af forretningsbetingelserne er trådt i kraft, skriftligt at meddele GoMINIsite såfremt Kunden ikke kan acceptere ændringen.
I så fald er Onmondo berettiget til enten at fastholde aftalen således at denne er underlagt de tidligere gældende forretningsbetingelser, eller anse aftalen for opsagt.
For at få adgang til GoMINIsite CMS system, skal Kunden være tilsluttet internettet og al adgang foregår online. GoMINIsite CMS understøttes af de fleste browsere og styresystemer, men Onmondo kan ikke garantere, at produkterne understøttes af alle browsere og styresystemer. Som udgangspunkt er GoMINIsite CMS system tilgængeligt døgnet rundt, året rundt. Ved vedligeholdelse og/eller opdatering af servere kan der forekomme nedetid. Nedetid er ikke at betragte som misligholdelse fra Onmondos side, og Onmondo er ikke ansvarlig herfor.
§ 2 - Betalingsbetingelser
Onmondos ydelser afregnes efter de til enhver tid gældende satser og takster.
Onmondos faktura forfalder til betaling 8 dage efter fakturadatoen. Såfremt betaling udebliver tilskrives renter med 2 procent pr. påbegyndt måned.
GoMINIsite abonnementer se § 3.3
§ 3.1 - Onmondo hjemmesideprodukter
Onmondos hjemmesideprodukter findes som henholdsvis CMS Privat eller CMS Erhverv (inklusive foreninger).
For produktet GoMINIsite CMS Privat gælder, at hjemmesiderne udelukkende må benyttes til privat brug. Kunden er således uberettiget til helt eller delvist at benytte hjemmesiden til kommercielle formål eller lignende.
Såfremt Kundens hjemmesider ikke opfylder betingelserne til GoMINIsite CMS Privat, er Onmondo berettiget til - uden varsel - at ændre Kundens abonnement til produktet GoMINIsite CMS Erhverv.
GoMINIsite CMS Privat kunder har 30 dages prøvetid. Såfremt Kunden ikke har tegnet abonnement ved prøvetidens udløb, inaktiveres hjemmesiderne automatisk.
GoMINIsite CMS Erhverv omfatter alle produkter og hjemmesider der ikke er GoMINIsite CMS Privat.
GoMINIsite CMS Erhvervskunder har 7 dages prøvetid. Såfremt Kunden ikke har tegnet abonnement ved prøvetidens udløb, inaktiveres hjemmesiderne automatisk.
GoMINIsite CMS Erhvervskunder har 30 dages fuld fortrydelsesret fra datoen for oprettelsen af abonnementet. Såfremt Kunden vil benytte fortrydelsesretten, skal Kunden - inden udløbet af de 30 dage - oplyse dette samt navnet på hjemmesiden pr. mail til service@gominisite.dk.
For såvel GoMINIsite CMS Privat som GoMINIsite CMS Erhverv gælder, at Kunden er uberettiget til at udlåne, overdrage eller på nogen måde videredistribuere produktet eller Kundens rettigheder til tredjemand.
§ 3.2 - Kundens anvendelse af Onmondo hjemmesideprodukter
Onmondo er ikke ansvarlig for indhold eller materiale (fx data, tekst, software, lyd, billeder, grafik eller lignende) placeret på Kundens hjemmesider, ligesom Onmondo ikke er ansvarlig for et eventuelt tab heraf.
Kunden er forpligtiget til at sikre, at der ikke på Kundens hjemmesider findes indhold eller materiale som krænker tredjemands rettigheder eller er i strid med gældende lovgivning.
Onmondo er berettiget til - uden varsel - at lukke Kundens hjemmesider, såfremt der opstår mistanke om overtrædelse af ovenstående, eller såfremt hjemmesiderne vurderes som værende anstødelige, skadelige og/eller krænkende. Onmondo er i så fald ikke forpligtet til at tilbagebetale abonnement eller andre opkrævede ydelser.
Onmondo er berettiget til - efter anmodning fra politi, domstole eller anden offentlig myndighed, eller indehavere af krænket materiale - at give adgang til oplysninger om Kunden og/eller tredjemand.
Onmondo er berettiget til uden varsel at inaktivere, lukke eller slette hjemmesider permanent, såfremt Kunden kommer i misligholdelse med sine betalinger eller såfremt Kunden ikke har fornyet sit abonnement behørigt.
§ 3.3 Kundens abonnementsvilkår for GoMINIsite CMS system
Betaling af abonnement via kreditkort
Abonnementet betales forud. Det fremgår af betalingsvinduet hvilke kreditkort der accepteres. Samtidig giver Kunden tilladelse til, at efterfølgende perioder trækkes automatisk fra den konto Kunden oplyser ved købet. Hvis en betaling ikke kan gennemføres, f.eks. hvis betalingskortet er udløbet, vil Kunden blive informeret på mail om den manglende betaling og samtidig få mulighed for at ændre kontooplysningerne. Der lagres ingen følsomme betalingsoplysninger, som eksempelvis kortnummer, hos Onmondo. Denne information krypteres på betalingssiderne hos PayEx, som er certificeret af Visa og MasterCard. Kunden skal selv holde konto- og betalingskortoplysninger opdateret, via administrator log ind på Kundens egen GoMINIsite CMS hjemmeside.
Når en betaling er gennemført tilsendes kvitteringen til Kunden på e-mail.
Når der indgås en abonnementsaftale eller den nuværende abonnementsaftale ændres, så sendes der en bekræftelse til Kunden via e-mail.
Fornyelse og sletning af betalingskortnummer
Fornyelse af betalingskortnummer:
- Log ind via www.gominisite.dk/Log-ind
- Klik på [Min konto]
- Klik på [Kreditkortdata]
- Klik på [Opdater]
- Vælg/Indtast ny kreditkortdata
Sletning af betalingskortnummer:
Kunden kan få slettet sit betalingskortnummer ved at udfylde denne formular: http://www.gominisite.dk/Opsigelse. Derefter lukkes Kundens abonnement når det nuværende abonnement udløber (jf. Kundens opsigelsesvarsel).
Betaling af abonnement via faktura
Kun Kunder med CVR nummer kan vælge at betale via faktura, og minimumstegningsperioden er 12 måneder.
Abonnementet betales forud. Samtidig giver Kunden tilladelse til, at efterfølgende perioder faktureres automatisk. Faktura sendes til den faktureringsmail Kunden har oplyst under ”Min konto” i GoMINIsite CMS. Kunden skal selv holde faktureringsoplysningerne opdateret, via administrator log ind på Kundens egen GoMINIsite CMS hjemmeside.
Når en betaling er gennemført tilsendes kvitteringen til Kunden på e-mail.
Når der indgås en abonnementsaftale eller den nuværende abonnementsaftale ændres, så sendes der en bekræftelse til Kunden via e-mail.
Opsigelse
Abonnementsaftalen kan, efter 5 måneders abonnement, opsiges med 1 måneds varsel.
Forudbetalte abonnementsperioder tilbagebetales ikke.
Opsigelse kan kun ske online på www.gominisite.dk/opsigelse og er først accepteret når du har modtaget en kvittering for din opsigelse pr. mail. Det er ikke gyldig opsigelse blot at undlade at betale sit abonnement.
Efter sidste abonnementsdato arkiveres hjemmesiden i 90 dage. I denne periode kan Kunden genoptage abonnementet og genaktivere hjemmesiden. Efter arkiveringsperioden er Onmondo berettiget til at slette indholdet helt eller delvist.
§ 4.1 - Onmondo konsulentydelser
For Onmondos levering af konsulentydelser, herunder men ikke begrænset til programmering, design og kursusafholdelse, gælder, at Onmondo er forpligtet til at levere de ydelser der fremgår af den af Onmondo udarbejdede ordrebekræftelse eller af en særskilt udarbejdet aftale mellem Onmondo og Kunden.
Medfører Kundens forhold, at Onmondo ikke kan levere ydelserne som forudsat, er Onmondo berettiget til at anse ydelserne for leveret i sin helhed, således at Onmondo er berettiget til fuld betaling herfor.
Det gælder ingen retur- eller fortrydelsesret ved bestilling af konsulentydelser hos Onmondo.
§ 4.2 - Rettigheder
Med mindre andet er skriftligt aftalt vil ejendomsretten og alle immaterielle rettigheder til produkter leveret til Kunden af Onmondo eller dennes underleverandør tilkomme Onmondo.
Kunden erhverver således alene en brugsret til produktet, og Onmondo har ubegrænset ret til blandt andet anvendelse, videreudvikling og gensalg af det udviklede produkt med tilhørende dokumentation og kildekode.
Kunden er alene berettiget til at foretage eksemplarfremstilling af produktet i det omfang en sådanne ret følger af dansk lovgivning og er nødvendig for en anvendelse af produktet. Adgangen til eksemplarfremstilling omfatter således ikke kopiering, videresalg eller distribution af produktet - herunder koncerninternt.
§ 5 - Onmondo kursusvirksomhed
Tilmelding til et Onmondo-kursus er bindende for Kunden. Tilmeldingen til et kursus foretages på www.gominisite.dk/hjemmesidekurser.
Såfremt Kunden bliver forhindret i at deltage på et tilmeldt kursus, skal afmelding ske pr. mail til service@gominisite.dk.
Kunden er ikke forpligtet til at betale tilmeldingsgebyret, såfremt afmelding sker mindst 21 dage før første kursusdag.
Kunden er alene forpligtet til at betale halvdelen af tilmeldingsgebyret, såfremt afmelding sker mindst 14 dage før første kursusdag.
Ud over ovennævnte, gælder der ingen retur- eller fortrydelsesret ved bestilling af kurser hos Onmondo.
§ 6 - Reklamation / Misligholdelse
Ved reklamation/misligholdelse skal Kunden kontakte Onmondo på service@gominisite.dk.
Såfremt Kunden vil påberåbe sig mangler eller misligholdelse overfor Onmondo, er Kunden forpligtet til at reklamere inden 8 dage fra tidspunktet hvor manglen eller misligholdelsen blev eller kunne være blevet opdaget. Reklamationen skal indeholde en specifikation af de mangler der påberåbes.
Ved vedligeholdelse og/eller opdatering af servere kan der forekomme nedetid. Nedetid er ikke at betragte som misligholdelse fra Onmondo, og Onmondo er ikke ansvarlig herfor.
Fejl på Kundens, eller dennes udbyders, tekniske udstyr er Onmondo uvedkommende. Øvrige tekniske fejl vil blive rettet hurtigst muligt efter det er kommet til Onmondos kendskab.
§ 7 - Fortrydelsesret/opsigelse af et produkt/kontrakt
Kunder, der i henhold til forbrugeraftaleloven er at betragte som forbrugere, har 14 dages fortrydelsesret ved køb af produkter eller ydelser fra Onmondo. Fortrydelsesfristen løber fra tidspunktet for Kundens køb.
Såfremt Kunden ønsker at udnytte sin fortrydelsesret, skal Kunden underrette Onmondo herom pr. mail på service@gominisite.com senest 14 dage efter købet.
Opsigelse af et produkt/kontrakt hos Onmondo, skal ske skriftlig på hjemmesiden www.gominisite.dk/opsigelse. Opsigelse på anden vis er ikke gyldig.
§ 8 - Ansvar
Onmondos ansvar er begrænset til tilfælde, hvor Onmondo har handlet groft uagtsomt. Onmondos eventuelle ansvar er begrænset til Kundens direkte tab, og kan ikke overstige det beløb, som Kunden har betalt for de pågældende produkter eller ydelser ansvaret vedrører. Onmondo er således ikke ansvarlig for Kundens indirekte tab af nogen art.
Idet omfang Kundens tab kan henføres til produkter eller ydelser leveret af Onmondos underleverandører er Onmondo alene ansvarlig i det omfang at Onmondo kan gøre et tilsvarende ansvar gældende overfor de pågældende underleverandører.
Onmondo er ikke ansvarlig for eventuelle forsinkelser.
Onmondo er ikke ansvarlig i forbindelse med force majeure-forhold.
Kunden indestår for at friholde Onmondo for ethvert krav foranlediget af Kundens brug eller misbrug af Onmondos produkter eller ydelser.
§ 9 - Markedsføring
Onmondo er berettiget til at anvende Kundens navn, logo og/eller forretningskendetegn på GoMINIsites generelle referenceliste og øvrige promotionmateriale.
§ 10 - Lovvalg og værneting
Parternes indbyrdes forhold er i sin helhed reguleret af dansk ret.
Enhver tvist mellem parterne skal - efter Onmondos valg - afgøres ved enten voldgift i Danmark eller ved de almindelige domstole ved Onmondos hjemting.
|